Claus ChristensenJournalist

3 min læsningAlt andet end UAFGJORT!

Hadet til uafgjort bør være mejslet ind i sjælen på enhver fodboldfan. Desværre er det ikke tilfældet. Hver uge ser...

3 min læsning
OB-spillere jubler efter en scoring mod AGF på Ceres Park i Århus
Nicolai Poulsen ærgrer sig i baggrunden efter Moses Opondo udligner til 2-2 mod AGF. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
31. aug 2021, 06.22

Hadet til uafgjort bør være mejslet ind i sjælen på enhver fodboldfan.

Desværre er det ikke tilfældet. Hver uge ser vi fodboldfans fejre uafgjort som en sejr – eller i det mindst nikke et lille tilfreds nik til banen, inden de forlader stadion.

Vi burde blive stående og råbe pænt – som DBU nu kalder det – efter spillere, der fejrer et uafgjort resultat.

Vejen til placeringer i den tunge ende af tabellen er brolagt med 1-1 hjemme, 0-0 ude og en sjælden gang 2-2 mod et hold, man burde have slået med tre. Uafgjort udløser en følelse af ”ja, ja, vi kunne jo også have tabt”.

Det skal vi have udryddet. Uafgjort skal udløse en følelse af nederlag, selvransagelse og trods. Af raseri over, at vi ikke kastede alt frem, skabte noget mere og fik hevet den sejr hjem. At vi ikke underholdt det publikum, der gav 180 kroner for at komme ind og betalte 75 kroner for en fadøl.

Jeg hylder fodboldhold, der går efter sejren. Som risikerer at smide det ene, ligegyldige point i jagten på tre fede, lækre pinde til kontoen.

-Claus Christensen

Med tre point for en sejr og et enkelt, sølle point for uafgjort, er uafgjort ikke den halve sejr, som mange forsøger at gøre det til. Det er et nederlag til begge hold. En dårlig dag på kontoret. Tre uafgjorte kampe i træk er ikke lig med ”uha, vi er ubesejrede”. I er blevet besejret tre gange. Af jer selv og jeres manglende evne til at få hevet den sejr hjem.

Seneste eksempel på uafgjort-eufori så jeg forleden i Aarhus. OB fik udlignet i sidste minut, og både fans og spillere gav den fuld gas med jubel over et point. De skulle hellere reflektere over, hvordan de havde bragt sig i en situation, hvor de var bagud indtil få sekunder før slutfløjt.

Trænerlegenden Peter Rudbæk er citeret for at have sagt, at han ”hellere vil tabe to og vinde en end spille tre kampe uafgjort”. Jeg kunne ikke være mere enig.

Uafgjorte resultater luller hold og fans i søvn. Det ser nydeligt ud i tabellen med for eksempel tre sejre, fem uafgjorte og to nederlag. Men det er altså syv ud af ti kampe, man ikke har været i stand til at vinde. Det burde mane til eftertanke.

Jeg hylder fodboldhold, der går efter sejren. Som risikerer at smide det ene, ligegyldige point i jagten på tre fede, lækre pinde til kontoen. Det koster i den anden ende ind imellem. Blæse være med det. Min påstand er, at det giver flere point samlet hen over en sæson.

Tænk over det, næste gang dit hold står med elleve mand i feltet og forsvarer et point i det meste af en halvleg. Vil du helt ærligt ikke hellere være et fan at et hold, der tager chancen og går efter sejren hver gang? Er det ikke selve fodboldens sjæl – at vi skal gøre alt for at vinde? I stedet for at gøre alt for at undgå at tabe?

Alt andet end uafgjort!

Timeline

Notifications

Notifikationer