1 min læsningOB’er på vej til Beckhams klub i USA

Ryan Johnson Laursen, der har amerikansk blod i årerne, kan være på vej til MLS, hvor David Beckham meldes interesseret.

1 min læsning
Ryan Johnson Laursen
Ryan Johnson Laursen, der har spillet 111 kampe for OB, kan være på vej mod et skifte til den amerikanske MLS. Foto: OB.dk

OB-backen Ryan Johnson Laursen kan være på vej til MLS, hvor klubejer David Beckham og Inter Miami meldes interesserede. Det bekræfter den 29-årige forsvarsspiller i hvert fald selv til OB-fanmediet Stemmer fra Ådalen.

– Jeg har ikke så meget at sige, men jeg kan bekræfte det hele. Der er intet, der er løgn. Det ville være et eventyr, men så længe jeg er i OB, så er det OB, jeg har fokus på, siger Laursen til mediet.

Ryan Johnson Laursen har først kontraktudløb i 2022, så der skal penge på bordet, hvis en aftale skal landes. Hvis skiftet bliver en realitet, kan danskeren blive holdkammerater med Higuaín-brødrene, Blaise Matuidi og den tidligere Arsenal-back Kieran Gibbs.

Fun fact: OB’eren er beslægtet med Beyoncé. Hans mor er nemlig grandkusine med den amerikanske sangerinde.

Timeline

Notifications

Notifikationer