

Lionel Andrés Messi Cuccittini
Lionel Messi (født 24. juni 1987) regnes som en af de største fodboldspillere gennem tiderne. Den argentinske troldmand tilbragte størstedelen af sin karriere i FC Barcelona, hvor han skrev sig ind i historiebøgerne som klubbens mest scorende spiller nogensinde og vandt fire Champions League-trofæer samt ti spanske mesterskaber. Undervejs modtog han hele syv Ballon d’Or titler og satte i 2012 en næsten ufattelig rekord, da han scorede 91 mål på et enkelt kalenderår.
Efter to sæsoner i Paris Saint-Germain fortsatte Messi karrieren i Inter Miami. I forbindelse med hans kontraktforlængelse udtalte den engelske legende og medejer i klubben David Beckham: “Vi bragte den bedste spiller, der nogensinde har spillet spillet, til vores by. Det viser vores engagement i Miami, men det viser også Leos engagement i byen, i klubben og i sporten.” Læs mere om forlængelsen og roserne til Messi her.
På landsholdet nåede Messi sit livs største triumf i 2022, da han førte Argentina til VM-guld i Qatar – et øjeblik, der for mange cementerede hans status som historiens største fodboldspiller.
Seneste nyt
























