UEFA Champions League
Signe Bruun sender Real snublende tæt på avancement
Medie: Guardiola bliver i Manchester City til 2026
Tidligere Liverpool-keeper har sympati for Mings efter brøler
Tysk tragedie: Bayern-fan døde på vej til hospitalet
Lars Friis efter nederlag: Vi havde ikke CL-niveau
Liverpool-stjerne efter storsejr: Første mål vandt os kampen
Arne Slot efter storsejr: Vi tog flere chancer
Se målene her: Sporting chokerer City i anden halvleg
UEFA ærer ofre af oversvømmelser i Spanien
Mest læste om Champions League
Bayern tager snæver pligtsejr mod Benfica
Endnu en nedtur: Impotente Arsenal snubler på San Siro
Danskerløse Salzburg sejrer i dramatisk affære
Drømmemål puster liv i Shakhtars CL-drømme
Video: Genialt Shakhtar-mål sender dem foran i CL-gyser
Chok! Sporting-bomber med perfekt afskedsgave til Amorim
Xabi Alonsos retur til Anfield ender i mareridt
Tillman-show sikrer PSV sejr over decimerede Girona
FCM’s CL-bødler lammetævet af kølige kroater trods lynmål
Thuram redder Inter fra skuffelse med overtidsscoring
- Kvalifikation til playoff om en plads i Champions League-ottendedelsfinalerne (seedet)
- Kvalifikation til playoff om en plads i Champions League-ottendedelsfinalerne (Useedet)
- Elimineres fra Champions League
Champions League – verdens største klubturnering
Champions League, oprindeligt kendt som Europa cuppen for mesterhold, blev grundlagt i 1955 og er siden blevet den mest prestigefyldte klubturnering i europæisk fodbold – og nok også i verden.
Turneringen blev lanceret af UEFA, det europæiske fodboldforbund, for at skabe en konkurrence, der ville bringe de bedste klubhold fra hele Europa sammen. Den første finale blev spillet i 1956, hvor Real Madrid triumferede. Det blev startskuddet for den spanske kongeklubs dominans i den prestigefyldte turnering – både i de tidlige år, men også generelt op gennem turneringens historie.
Fra Europa cuppen for mesterhold til Champions League
Fra 1955 og frem til 1992 gik turneringen under navnet Europa cuppen for Mesterhold. I 1992 gennemgik turneringen dog en betydelig transformation, og i samme forbindelse blev turneringen omdøbt til UEFA Champions League, som den også hedder i dag.
Denne ændring udbyggede turneringen betydeligt og introducerede blandt andet et gruppespil før knockout-fasen. Dermed blev det samlede antal kampe i turneringen øget betragteligt – og det samme gjorde den kommercielle værdi. Det nye format tiltrak flere seere og øgede interessen globalt. Nu var det ikke kun mesterholdene, der var med, men en række klubber fra flere lande. Efter en lang kvalifikationsturnering indgik 32 hold i gruppespillet, fordelt på otte grupper af fire, hvorfra de bedste to bedste hold gik videre til knockout-fasen.
Sæsonen 2024/25 – et nyt Champions League-format ser dagens lys
Ovennævnte format har været en fast del af Champions League frem til og med sæsonen 2023/24. I sæsonen 2024/25 har UEFA dog introduceret et nyt format for turneringen, så der ikke længere er tale om et gruppespil, men et ligaspil.
Det nye format byder blandt andet på en ekspansion af hovedturneringen, som går fra at indeholde 32 til 36 klubber. Den nye struktur har et såkaldt "Swiss model"-format, hvor alle 36 hold deltager i en samlet liga i stedet for de traditionelle grupper. Alle klubber skal spille otte opgør – fire udekamp og fire hjemmekampe mod otte forskellige hold. Klubbernes pointhøst indsættes i ligatabellen, og når alle kampe er færdigspillet, går de otte bedste direkte videre til ottendedelsfinalerne, mens holdene fra niendepladsen til 24. pladsen mødes i en knockout-runde, hvor vinderne også sikrer sig videre avancement til ottendedelsfinalerne.
Læs meget mere om det nye Champions League-format her.
De største præstationer i Champions Leagues historie
Når man taler Champions League, er det noget nær umuligt at komme udenom den spanske storklub Real Madrid. Den spanske hovedstadsklub er nemlig den mest vindende klub i turneringens historie – en titel som klubben etablerede allerede fra turneringens start i 1955, hvor klubben vandt de første fem udgaver af turneringen.
Siden er det blevet til 10 yderligere triumfer i Champions League for Real Madrid, der altså har vundet turneringen hele 15 gange gennem tiden. Ingen andre klubber når Real Madrid til sokkeholderne. Nummer to på denne liste, italienske AC Milan, har således ’blot’ vundet turneringen syv gange, mens klubber som Liverpool og FC Bayern München har vundet Champions League seks gange og FC Barcelona noterer sig for fem triumfer.
Går man ned på spillerniveau, så er det også nogle af de største fodboldstjerner i verden, der dominerer på listerne. Den portugisiske verdensstjerne, Cristiano Ronaldo, er Champions League-historiens topscorer. Han noterer sig for 141 mål, mens nummer to på listen, Lionel Messi, har 129 Champions League-mål på CV’et. Ronaldo er desuden også øverst på listen over oplæg til scoringer. 42 assists er det blevet til for portugiseren, mens Messi igen henvises til andenpladsen med 40 assists.
Danske klubber i Champions League
Fem danske klubber har gennem tiden formået at kvalificere sig til hovedturneringen i Champions League. Her er der tale om F.C. København, Brøndby IF, FC Midtjylland, FC Nordsjælland og AaB.
AaB blev det første danske hold i rækken, da klubben kvalificerede sig til turneringens gruppespil i sæsonen 1995/96. Her fik nordjyderne fire point og blev elimineret på fjerde- og sidstepladsen. Klubben gentog bedriften i sæsonen 2008/09. Her blev det til en tredjeplads og en kvalifikation til knockout-runderne i Champions Leagues lillebrorturnering, Europa League.
Brøndby IF, FC Nordsjælland og FC Midtjylland har alle deltaget i turneringens hovedrunde én gang hver. Brøndby IF deltog i sæsonen 1998/99 og blev elimineret med en fjerdeplads i gruppespillet. FC Nordsjælland deltog i 1012/13, mens FC Midtjylland deltog i 2020/21 – begge endte også på en fjerdeplads og blev elimineret i gruppespillet.
F.C. København står bag de største danske bedrifter i Champions League. Klubben har nået turneringens gruppespil seks gange. To af gangene er det blevet til videre avancement. Det skete i sæsonen 2010/11 og 2023/24. Begge gange blev det dog til exit i ottendedelsfinalerne.
Forventninger til Champions League-sæsonen 2024/25
Den kommende sæson 2024/25 lover som altid for en spændende Champions League-turnering. Det nye format skal stå sin prøve, og flere klubber blander sig i favoritfeltet til at kæmpe om trofæet. Real Madrid kan man aldrig kommen udenom med tanke på klubbens imponerende rekord i turneringen. Spanierne er også forsvarende mestre. Andre europæiske storhold som Manchester City, Liverpool, FC Barcelona og FC Bayern München med flere, der konsekvent præsterer på højeste niveau, forventes også at være med i kampen.