


Manchester City
Etihad Stadium · 1880


Bellingham roser Real-helt: Fantastisk at spille med ham

Mbappé vil vinde trofæer: Derfor jeg er i Real Madrid

Han gør det igen: Mbappé fordobler føringen

Guardiola forklarer Haalands fravær mod Real Madrid

Lynscoring på Bernabeu: Mbappé udnytter kæmpekoks

Ekspert: Tottenham er en større klub end Manchester City

Stjernetrænere skriver historie i Champions League-brag

Tysk profil tilbage for Real Madrid i CL-brag mod City

Guardiola om Jude-udvisning: Skældsord er en del af fodbold
Mest læste om Manchester City

Storspillende Mbappé dukker Manchester City med hattrick

Lyn hattrick: Flyvende Marmoush sænker Newcastle

Kæmpe drama: Real Madrid forpurrer Haalands store aften

De Bruyne redder City til sidst mod Leyton Orient

Arsenal slukker Manchester Citys mesterskabshåb

Drømmestart: Ødegaard bringer Arsenal foran mod City

City rider stormen af: Redder CL-avancement på falderebet

Debutanter og gigantiske fejl: City slår Chelsea

Vanvittigt PSG-comeback sender City mod afgrunden

City buldrer videre: Tenniscifre mod Ipswich



Manchester City – en magtfaktor i engelsk og europæisk fodbold
Manchester City Football Club er en af de mest succesfulde fodboldklubber i nyere tid, og derfor følger campo.dk dag efter dag klubben tæt og giver dig de største og vigtigste nyheder om Manchester City.
Klubben har gennemgået en bemærkelsesværdig transformation fra at være en middelmådig Premier League-klub til i dag at være en dominerende kraft på både nationalt og internationalt niveau.
Tidlige år og grundlæggelsen af klubben
Manchester City blev grundlagt i 1880 under navnet St. Mark's (West Gorton). Klubben blev dannet af medlemmer af en kirke i Manchester som et forsøg på at bekæmpe lokal fattigdom og skabe et fællesskab for byens arbejdere. I 1887 skiftede klubben navn til Ardwick AFC og i 1894 blev navnet ændret til Manchester City Football Club.
Klubben spillede sine tidlige år i forskellige ligaer, før de blev en del af Football League i 1899. Samme år vandt klubben den næstbedste engelske række og rykkede dermed op i det fineste selskab på den nationale scene. Her var klubben, hvad man betragter som et elevatorhold i mange år frem.
I 1904 vandt Manchester City sit første store trofæ, FA Cuppen, hvilket markerede begyndelsen på klubbens tidlige succes. Der skulle dog gå 30 år, før succesen blev gentaget i sæsonen 1933/34.
Efterkrigstiden og de glade Manchester City-60'ere
I 1936/37-sæsonen vandt Manchester City sit første engelske mesterskab, men det var først i 1960’erne, at de lyseblå fra Manchester for alvor bed sig fast i topfodbolden i England.
Efter Anden Verdenskrig begyndte Manchester City at opbygge et hold, der kunne konkurrere i den øverste del af engelsk fodbold. 1960'erne var en gylden æra for Manchester City, som var under ledelse af manager Joe Mercer og hans assistent Malcolm Allison. I den periode vandt klubben sit andet engelske mesterskab i 1968, men Charity Shield blev vundet samme år. Året efter, i 1969, sikrede City sig endnu en FA Cup-sejr, og i 1970 fulgte de op med at vinde både Liga Cuppen og Pokalvindernes Europa Cup. Denne succes markerede Manchester City som en magtfaktor i engelsk – men også international fodbold.
Nedgang og mørke år i Manchester City
Efter den succesfulde periode i 1960'erne og 1970'erne begyndte Manchester City at opleve nedgang. Klubben var i økonomiske vanskeligheder og manglede samtidig sportslig succes. I 1983 rykkede City ned i den næstbedste række, og i de efterfølgende årtier oplevede klubben flere nedrykninger og oprykninger.
Lavpunktet var nået, da klubben i 1998 rykkede ned til den tredjebedste engelske række. Men trods den store modgang formåede Manchester City alligevel at kæmpe sig tilbage til Premier League i 2002, hvor klubben har befundet sig lige siden.
Verdens rigeste klub – Sheikh Mansour køber klubben
I de første mange år efter tilbagekomsten til Premier League var Manchester City et klassisk midterhold. Den skelsættende begivenhed i Manchester Citys nyere historie kom i 2008, da klubben blev opkøbt af Sheikh Mansour bin Zayed Al Nahyan fra Abu Dhabi United Group og dermed blev en af verdens allerrigeste klubber.
Opkøbet markerede begyndelsen på en ny æra, hvor Manchester City hurtigt gik fra at være en middelmådig Premier League-klub til en af de mest økonomisk magtfulde klubber i verden.
Med betydelige investeringer i spillere og træningsfaciliteter begyndte Manchester City at tiltrække nogle af verdens bedste talenter. Roberto Mancini blev ansat som manager, og under hans ledelse vandt City FA Cuppen i 2011, hvilket var klubbens første store trofæ i 35 år. Året efter, i 2012, vandt Manchester City Premier League-titlen på dramatisk vis, da Sergio Agüero scorede et afgørende mål i overtiden mod QPR, der sikrede klubben mesterskabet foran rivalerne fra Manchester United.
Magiske Pep Guardiola fører City til storhed
I 2016 blev Pep Guardiola ansat som Manchester Citys manager. Med en bugnende økonomi i ryggen og Pep Guardiola, som må betragtes som en af verdens bedste og mest respekterede trænere, på sidelinjen fortsatte Manchester Citys udvikling mod nye højder.
Guardiola, som fortsat er manager i Manchester City, har siden sin ankomst hentet flere store triumfer. I alt er det blevet til seks engelske mesterskaber, ét Champions League-trofæ, to FA Cup-sejre og fire Carabao Cup-triumfer.
Specielt Champions League-trofæet i sæsonen 2022/23 er mindeværdigt, da klubben – til trods for at have domineret engelsk fodbold i en årrække – i lang tid har kæmpet for at bryde igennem på den europæiske scene. Efter at have være tæt på i flere omgange vandt klubben endelig Champions League i 2023 og fuldførte dermed en historisk treble med både Premier League og FA Cuppen samme år.
Manchester City nu og i fremtiden
Manchester City er nu etableret som en af verdens førende fodboldklubber, både på og uden for banen. Med en stærk økonomisk struktur, topmoderne faciliteter og en af verdens bedste trænere i spidsen, ser nutiden og fremtiden lys ud for klubben.
I sæsonen 2024/25 forventes Manchester City igen at gøre sig gældende i kampen om det engelske mesterskab, hvor Liverpool og Arsenal med flere ses som de største konkurrenter. I Champions League forventes det også, at Manchester City vil være med helt til det sidste.
Campo.dk følger Manchester City og de andre europæiske topklubber helt tæt – både i national og international sammenhæng. Hold dig opdateret på topfodbolden med campo.dk