FCK-komet debuterede: Det er kæmpestort Foto: Zsolt Czegledi/EPA/Ritzau Scanpix

FCK-komet debuterede: Det er kæmpestort

Den unge islænding debuterede for FCK torsdag aften.

FC København mod Debreceni.
Foto: Zsolt Czegledi/EPA/Ritzau Scanpix

En ny islænding er brudt ind på FCK's førstehold.

Torsdag aften debuterede Gunnar Orri Olsen, da FC København besejrede Debreceni med 0-3 i Ungarn.

Den 18-årige offensivspiller blev skiftet ind dybt inde i tillægstiden i stedet for Mohamed Elyounoussi, men ikke desto mindre var det en meget glad islænding, der efter kampen talte med FCK TV.

- Det er kæmpestort. Det er noget, jeg har arbejdet hen imod, og det er bare fantastisk at rejse så langt herned og få sejren, og ja, så er jeg meget glad for min debut.

- Det var godt. Det var kun et par minutter, men det var en god følelse og at debutere er fantastisk, fortæller Gunnar Orri Olsen til FCK TV efter sejren mod Debreceni.

FC København mod Debreceni.
Foto: Zsolt Czegledi/EPA/Ritzau Scanpix

Det næste skridt i udviklingen er allerede planlagt for Gunnar Orri Olsen.

- Jeg skal fortsætte på førsteholdet nu. Jeg skal arbejde for flere minutter og forhåbentlig få min første start inden længe.

Den 18-årige islænding kom til FCK fra islandske UMF Stjarnan tilbage i sommeren 2024.

Bravo FCK, men… Hvad i alverden var det?

Mest læste

Notifications

Notifikationer