Flirter med FCK: Sydafrikaner ser med
Han holder i hvert fald øje med FC København.

FC København er slet ikke færdige med at handle endnu.
Kristjaan Speakman har nemlig udtalt, at nytilkomne Akos Markgraf burde være 'en af mange transfers' i løbet af vinduet.
Det ser ud til at være ganske rigtigt nok, da Bold torsdag aften melder, at Løverne har kig på en spændende profil fra Sydafrika, som nu også selv flirter med FC København på Instagram.
På sin Instagram-story har Thapelo Maseko, der til daglig tørner ud for Mamelodi Sundowns i hjemlandet Sydafrika, delt en video af ham, der sidder og ser FC Københavns Conference League-opgør mod Debreceni.
Se Instagram-storyen her:

Værd at bemærke er det, at den 22-årige offensivspiller selv har tilføjet en destinationsmarkør-emoji (📍), hvilket kan indikere et ønske om at komme til den danske hovedstad.
Ifølge The Times i Sydafrika havde FCK også budt på ham, men det passer ikke ifølge Bold, som skriver, at en handel ikke er så fremskreden endnu.
I stedet menes Thapelo Maseko blot at være på blokken i FC København.
Mamelodi Sundowns har efter sigende også modtaget tilbud fra de to egyptiske storklubber Al Ahly og Pyramids FC, som er blevet afvist.
Alt imens er Thapelo Maseko blevet ekskluderet fra træning med sine holdkammerater, mens han angiveligt også er blevet smidt ud af klubbens WhatsApp-gruppe.

Thapelo Maseko fik tre kampe for Sydafrika ved VM, hvor han tilmed scorede det afgørende mål i 1-0-sejren mod Sydkorea.

FC København












