Gammel kending træner med i AGF: Slet ikke der, vi er lige nu Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Gammel kending træner med i AGF: Slet ikke der, vi er lige nu

Jakob Poulsen ser ikke Jens Jønsson blive i AGF permanent, men AGF-cheftræneren fremhæver, at det har passet godt, at han træner med.

Jakob Poulsen med armene over kors
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

"En ven af huset" træner i disse dage med på Fredensvang.

Jens Jønsson er aktuelt uden klub efter kontraktudløb i AEK Athen, og den tidligere danske landsholdsspiller holder derfor formen ved lige i AGF, hvor han fik karrierens gennembrud.

Til onsdagens træning fortalte Carsten V. Jensen, at det ikke ikke er planen, at Jønsson skal blive permanent hos det aarhusianske mesterhold, og sådan ser cheftræner Jakob Poulsen også på det.

Hans tilstedeværelse på Fredensvang har dog været en gevinst for AGF, siger cheftræner Jakob Poulsen til Campo og den øvrige presse på Fredensvang.

Kontrakt i AGF? “Skal ikke løbe rundt i FCM eller København”

Er Jens Jønsson en spiller, du kan bruge?

- Det må vi se til. Lige nu er det ikke derfor, Jens træner med. Han er en ven af huset og har brug for et sted at holde sig i gang. Samtidig med det har vi Polle (Nicolai Poulsen, red.) skadet, så det passer rigtig fint, at han kunne være med her, siger AGF-bossen og uddyber:

Jakob Poulsen med armene over kors
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det er slet ikke der, vi er lige nu. Vi har også en Oskar (Haugstrup, red.), som kommer nedefra og bliver en fast del af førsteholdstruppen fra nu af, og vi har jo Markus (Solbakken, red.), som jeg synes ligner sig selv, så jeg synes egentlig, vi har de spillere, vi skal, sådan rent numerisk.

- Det er klart, at Jens han er her, og nu træner han med. Men som jeg siger, grunden til, han gør det, det er ikke fordi, vi skal se ham an - eller fordi han skal overbevise os eller noget som helst. Det er fordi, han har brug for et sted at holde sig i gang, siger han.

Inde på midtbanen er det ikke kun Nicolai Poulsen, som AGF-mestertræneren må undvære i disse dage, da Kevin Yakob er med Irak til VM.

Første kamp i den nye Superliga-sæson for AGF er den 25. juli mod Brøndby IF.

Få dage forinden spiller AGF den første kamp i Champions League-kvalifikationen mod Lech Poznan.

Natten til onsdag spillede Irak mod Norge, og efter kampen fandt et sjovt selfie sted:

VM-aktuel AGF’er tog selfie med Ståle Solbakken: Har talt med begge

Mest læste

Notifications

Notifikationer