Guldrusen har lagt sig i AGF: Nu har vi nul point Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Guldrusen har lagt sig i AGF: Nu har vi nul point

Frederik Tingager kommer aldrig til at glemme mesterskabet og guldfesten med AGF, men nu er der fuldt fokus på den nye sæson, fortæller han til Campo.

Frederik Tingager løfter DM-pokalen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Fredensvang

Da AGF i maj vandt det danske mesterskab for første gang i 40 år, eksploderede Aarhus i jubel.

Guldet blev fejret på behørig vis, men hverdagen har igen indfundet sig på Fredensvang.

En ny sæson, der i juli byder på kvalifikation til Champions League, venter, og guldrusen har lagt sig, fortæller Frederik Tingager til Campo.

- Det var en ny følelse, som man ikke har prøvet før (at møde ind som dansk mester, red.). Det kan man godt vænne sig lidt til, siger en kæk Tingager og uddyber:

- Det er noget, man altid vil tænke tilbage på med en stolt følelse. Men det er også sådan i fodbold, både når man har en god eller dårlig sæson, at der er en ny. Nu har vi nul point, og det skal vi huske. Guldrusen har lagt sig, men minderne vil altid være der, siger han.

Frederik Tingager løfter DM-pokalen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF begynder titelforsvaret i Superligaen den 25. juli, hvor Brøndby IF gæster Ceres Park Vejlby.

Opgøret i Vejlby vil være foran en tom endetribune. Læs mere her:

Efter heftig guldfest: AGF får tribune lukket mod Brøndby

Mest læste

Notifications

Notifikationer