Officielt: Liverpool køber spansk landsholdsspiller
Andoni Iraola får første indkøb på plads som Liverpool-chef.

Første indkøb under Liverpools spanske cheftræner, Andoni Iraola, er på plads.
Det er nemlig den lynhurtige spanier Victor Muñoz, der skifter tilværelsen i Osasuna ud med Liverpool.
Flere medier melder, at Liverpool har aktiveret den 22-årige spanieres frikøbsklausul, som angiveligt lyder på cirka 300 millioner kroner.
Han har skrevet under på en længerevarende aftale med den engelske storklub.
Den spanske landsholdsspiller skiftede fra Real Madrid til Osasuna i sommeren 2025 for cirka 37 millioner kroner, hvor Madrid-klubben fik indarbejdet en videresalgsklausul i aftalen.

Her står de til at modtage halvdelen af salgsprisen for Victor Muñoz, hvilket svarer til cirka 150 millioner kroner.
Victor Muñoz står noteret for 36 kampe, syv mål og fem oplæg for Osasuna i den netop overståede sæson.
Hold dig opdateret i transfervinduet med Campos Liveblog.

Liverpool
Osasuna












