Silkeborgs søde drenge snupper spøjs verdensrekord Foto: Robert Wengler/Ritzau Scanpix

Silkeborgs søde drenge snupper spøjs verdensrekord

Silkeborg IF har i 2025-26-sæsonen tegnet sig for lidt af en rekord.

Silkeborg fejrer scoring sammen.
Foto: Robert Wengler/Ritzau Scanpix

Silkeborg IF reddede sig med nød og næppe endnu en sæson i Superligaen.

Undervejs i 2025-26-sæsonen så det ellers sort ud for den jyske traditionsklub, der seks runder i streg lå under nedrykningsstregen alene i forårets nedrykningsspil.

Selvom cheftræner Kent Nielsen formentlig har talt med store bogstaver i den periode, så var det ikke et vundet hundeslagsmål i bunden af Superligaen, der gjorde, at Silkeborg i sidste ende reddede sig.

Ifølge statistikmediet CIES Football Observatory satte Silkeborg IF sig nemlig på en verdensrekord hvad angår Fair Play i den netop overståede sæson.

I verdens 52 bedste ligaer var Søhøjlandets Helte således den klub, der begik færrest frispark, når holdet ikke var i boldbesiddelse - endda temmelig suverænt.

Silkeborg fejrer scoring sammen.
Foto: Robert Wengler/Ritzau Scanpix

I alt 20 frispark per 90 minutter uden boldbesiddelse tegnede Kent Nielsens tropper sig gennemsnitligt for, og det er præcis 6,1 færre end nummer to på listen - Bundesliga-nedrykkerne fra St. Pauli - med 26,1.

Den statistik stemmer fint overens med antallet af kort i Superligaen i den netop overståede sæson.

Ifølge Supertstats fik Silkeborg IF nemlig suverænt færrest kort af alle 12 hold med bare 34 gule og ét rødt kort. Det er ni kort færre end FC Fredericia, der fik næst-færrest kort.

Mest fair hold i verden 2025-26:

(Målt på antallet af frispark begået per 90 minutter uden boldbesiddelse)

#1 Silkeborg IF (Danmark) – 20.0
#2 FC St. Pauli (Tyskland) – 26.1
#3 Kawasaki Frontale (Japan) – 26.8
#4 FC Köln (Tyskland) – 27.0
#5 Kashiwa Reysol (Japan) – 27.4
#6 Kristiansund BK (Norge) – 27.8
#7 FC Heidenheim (Tyskland) – 28.2
#8 Los Angeles Galaxy (USA) – 28.7
#9 IF Brommapojkarna (Sverige) – 28.8
#10 Sligo Rovers (Irland) – 28.8

Mest læste

Notifications

Notifikationer