Gør plads til Mourinho: Arbeloa officielt færdig i Madrid Foto: Albert Gea/REUTERS

Gør plads til Mourinho: Arbeloa officielt færdig i Madrid

Alvaro Arbeloa og Real Madrid går hvert til sit.

Arbeloa på bænken for Real Madrid.
Foto: Albert Gea/REUTERS

Gør plads, gør plads - lad José Mourinho komme til.

Real Madrid oplyser tirsdag aften, at man har taget afsked med klubbens nu forhenværende cheftræner, Alvaro Arbeloa.

Ifølge den spanske klub nåede parterne frem til den beslutning efter enighed.

Arbeloa på bænken for Real Madrid.
Foto: Albert Gea/REUTERS

- Real Madrid er Alvaro Arbeloa dybt taknemmelig. Han har i sin tid i klubben lige fra akademiet udvist loyalitet og professionalisme. Han er et eksempel på klubbens værdier.

- Real Madrid vil altid være hans hjem. Klubben ønsker ham og hans familie det bedste i fremtiden, skriver Real Madrid blandt andet.

Annonceringen af Arbeloas exit i den spanske hovedstad sker midt i en tid, hvor José Mourinho i dén grad skulle være på vej til Real Madrid for at tage over.

Portugiseren har tidligere stået i spidsen for den spanske storklub, og vejen for en genforening er nu banet.

Ikke mindst skyldes det, at Florentino Perez vandt præsidentvalget for kort tid siden. Han har flere gange varslet, at han i tilfælde af sejr ville hente Mourinho tilbage.

Alvaro Arbeloa blev forfremmet til cheftræner på Real Madrids førstehold tilbage i januar og nåede 28 kampe i spidsen.

Mourinho på plads i Real: Én detalje mangler

Mest læste

Notifications

Notifikationer