Har flirtet med AGF: Nu vil klub lokke gratis Jens Jønsson Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Har flirtet med AGF: Nu vil klub lokke gratis Jens Jønsson

33-årige Jens Jønsson har tidligere flirtet med et AGF-comeback, men nu forsøger en anden klub at lokke ham til.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Han har tidligere flirtet en del med AGF, og denne sommer ser det da også ud til, at mulighederne er større end tidligere.

Jens Jønsson har de seneste ti år spillet fodbold i tyrkiske Konyaspor, spanske Cadiz og senest græske AEK Athen.

Om en måneds tid er Jønssons kontrakt i Grækenland nået sine ende, og danskeren har tidligere varslet, at han har i sinde at vende hjem til Danmark.

- Jeg er lige blevet far for fire måneder siden, og pludselig skal jeg ikke kun tage højde for, hvad jeg gerne selv vil, og selv om vores datter da godt kan sove og spise i et andet land end Danmark, har min forlovede og jeg bare besluttet, at det er ved at være det. Jeg er blevet mentalt mættet af udlandet, sagde Jens Jønsson i et interview med Tipsbladet tidligere på året.

Det stopper dog ikke øjensynligt en græsk klub i at prøve at holde den danske midtbaneveteran i landet.

Det skriver det græske medie SportsDNA.

Ifølge mediet vil Iraklis Theossaloniki gøre deres for at sikre Jens Jønssons underskrift.

Mulighederne for at få Jønsson til klubben beskrives dog også som usandsynlige, da den tidligere AGF-profil kommer fra en stor kontrakt i AEK Athen, og da han som nævnt selv har udtrykt et ønske om at vende hjem til Danmark.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

33-årige Jens Jønsson nåede at spille 107 kampe i AEK Athen.

Her var han med til at vinde to græske mesterskaber og en græsk pokalturnering.

Campo kunne i slutningen af februar fortælle, at Jens Jønsson blev tilbudt til AGF, men at klubben selv valgte at takke nej til den tidligere profil.

Læs mere her:

Eksklusivt: AGF har afvist Jens Jønsson

Mest læste

Notifications

Notifikationer