Spottede talent i FCK: Han skal blive her Foto: MJ Horsens

Spottede talent i FCK: Han skal blive her

AC Horsens’ sportsdirektør oplever en øget interesse for det unge talent Mikkel Kupijbida, fortæller han til Horsens Folkeblad.

Mikkel Kupijbida inden en AC Horsens-kamp
Foto: MJ Horsens

18-årige Mikkel Kupijbida fik debut på AC Horsens' førstehold under David Nielsen i en pokalkamp i starten af sæsonen.

Den nu tidligere Horsens-boss valgte ikke at kigge hans vej igen, inden han sagde op, men da Mads Kristensen overtog cheftrænerposten midlertidigt kom der andre boller på suppen.

Først fik Kupijbida 1. divisionsdebut, og siden har han spillet fuld tid i seks kampe i træk.

Kupijbida, der kom til Horsens fra FC København i sommeren 2024, er lige nu fast mand for østjyderne, og det har 'fået klokkerne til at ringe rundt omkring', fortæller klubbens sportsdirektør, Esben Hansen, til Horsens Folkeblad.

Trods interessen mener sportsdirektøren dog ikke, at tiden er inde til et salg til sommer.

- Mikkel Kupijbida skal blive her. Hvis det går som planlagt, skal han spille alle 10 kampe i oprykningsspillet, og så gerne 32 kampe i næste sæson. Derefter har vi noget mere målbart at forholde os til, siger Esben Hansen til Horsens Folkeblad.

Mikkel Kupijbida inden en AC Horsens-kamp
Foto: MJ Horsens

Kupijbidas kontrakt i Horsens løber frem til 2029.

AC Horsens og Kupijbida ligger på fjerdepladsen i oprykningsspillet i landets næstbedste række. I skrivende stund er der blot to point op til Hillerød Fodbold, der ligger nummer to.

Næste kampe for Horsens er på lørdag mod netop Hillerød.

Ny melding: Nu jagter AC Horsens alligevel oprykning

Mest læste

Notifications

Notifikationer