I svime over Brøndby-lejesvend: Kommende superstjerne Foto: Brøndby IF

I svime over Brøndby-lejesvend: Kommende superstjerne

Marcus Younis’ lejeophold i Melbourne City har været en stor succes, og der stor tro på talentet i Australien.

Marcus Younis forlænger i Brøndby
Foto: Brøndby IF

Det kører bare for Marcus Younis for tiden.

I sommeren 2025 skiftede den unge australier til Brøndby IF, men det 20-årige talents første halvår på Vestegnen blev lidt en fuser med blot fire korte indhop på Brøndbys førstehold.

Derfor udlejede man ham tilbage i januar-transfervinduet til Melbourne City i den bedste australske række, og det har er nok en beslutning, alle parter er ganske tilfredse med.

BIF-talentet har nemlig taget ligaen med storm.

Søndag scorede han sit syvende mål i 11 ligakampe for Melbourne City med et tørt hug fra en spids vinkel, og målet fik kommentatorerne til at gå amok.

- Du kan simpelthen ikke stoppe den knægt. Han scorer fra alle steder og vinkler, lød det fra den australske kommentator Ben Homer.

Foto: Brøndby IF

Ved sin side havde Homer kollegaen, fodboldeksperten Phil Moss, og han var dybt imponeret over Brøndby-spilleren.

- Giv ham en lillefinger, og han tager hele armen, Marcus Younis. Vi er vidne til en kommende superstjerne i australsk fodbold. Det er jeg ikke i tvivl om. Han har været helt elektrisk, siden han vendte tilbage til A-League, siger fodboldeksperten.

(Artiklen fortsætter under opslaget)

Opret en bruger på Campo

På tværs af både den hjemlige liga og den asiatiske udgave af Champions League har Younis nu scoret otte mål i Melbourne-trøjen. Derudover er det også blevet til fem oplæg.

Siden debuten den 24. januar er der ingen spillere i A League, der har scoret flere mål end den 20-årige komet.

Brøndby-lejesvenden har scoret et mål i snit hvert 104. minut i den hjemlige liga.

Younis er på kontrakt i Brøndby frem til sommeren 2029.

Younis har et mål om at komme med til sommerens slutrunde:

Vildt lejeophold: Brøndby-spiller drømmer om landshold og VM

Mest læste

Notifications

Notifikationer