Manglende held blev afgørende, mener Vejle-træner Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Manglende held blev afgørende, mener Vejle-træner

Vejle-træneren var godt tilfreds med præstationen til trods for resultatet.

Claus Nørgaard giver Bo Svensson hånden.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
| 27 apr 2026-19.00
FC København
t v v v v
3 : 0
2.50
xG
0.13
Slut
Vejle Boldklub
u u u t t
M. Elyounoussi
31'
Viktor Bjarki Dadason
73'
Jordan Larsson
85'

Der er ikke meget, der er gået godt i Vejle Boldklub i denne sæson.

Vejlenserne er allerede rykket ned, og mandag aften fik gæsterne fra Nørreskoven taget afsked med FC København som uddelte en øretæve på 3-0.

Det var dog ikke helt skidt, mener Claus Nørgaard, som så mange positive ting i præstationen - resultatet til trods.

- Vi kigger altid bag resultatet, og jeg synes, der var mange ting fra præstationen, vi godt kunne tage med og godt kan være glade for. Første halvleg er god, vi går til pausen bagud med 1-0, men kunne lige så godt have været foran 1-0.

- Hvis vi skal vinde i sådan en kamp, skal vi arbejde rigtigt godt, ramme den kvalitet og have en anelse held, og den havde vi ikke i første halvleg, fortæller Vejle-træneren til TV 2 Sport.

Claus Nørgaard giver Bo Svensson hånden.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Siden Claus Nørgaard tog over som cheftræner i Vejle Boldklub er det endnu ikke blevet til nogen sejre.

I alt har de 11 kampe, som han har stået i spidsen for, kastet fem uafgjorte og seks nederlag af sig.

Således er det nu også slået helt fast med søm, at Vejle slutter som Superligaens sorteper på sidstepladsen. Hidtil er det blevet til 18 point i 29 kampe.

Du kan læse hele Campos Konklusion på opgøret mellem FCK og Vejle her:

I behøver jo ikke tage det seriøst, FCK?

Mest læste

Notifications

Notifikationer