Bo Svensson i tal: Sådan er det hidtil gået i FCK Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Bo Svensson i tal: Sådan er det hidtil gået i FCK

Bo Svenssons tid i FC København har budt på lutter sejre, og holdets målscore på tværs af de første fem kampe er suveræn.

Bo Svensson har en kasket på kasket på hovedet
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter en skuffende sæson med svingende resultater bekræftede FC København i slutningen af marts, at Jacob Neestrup stoppede i FCK.

Neestrup blev erstattet af Bo Svensson, og den tidligere Mainz 05- og Union Berlin-cheftræner er kommet fremragende fra land i sit nye job.

Mandag aften fortsatte Løverne sejrstimen under den nyansatte cheftræner, da holdet slog Vejle Boldklub med 3-0 hjemme i Parken.

Trods femte sejr i træk: Ikke en god præstation

Hverken Mathias 'Zanka' Jørgensen eller Bo Svensson selv var efter kampen tilfreds med præstationen, der ellers rakte til en komfortabel sejr, men situationen er fortsat den, at FCK er ubesejret under Bo Svensson.

Kampen mod Vejle Boldklub var Svenssons femte som FCK-cheftræner, og hovedstadsklubben har altså smagt sejrens sødme hver gang.

FCK's resultater under Bo Svensson

Bo Svensson har nu stået i spidsen for FC København fem gange. Se resultaterne her:

Den nuværende sejrsstime er holdets længste i ligaen i indeværende sæson.

FCK startede sæsonen med tre sejre i træk, men fem i rap har Løverne ikke ramt i Superligaen siden 2023. Det er dog værd at notere sig, at alle fem sejre er kommet i nedrykningsspillet.

Succes på målfronten

På tværs af de fem kampe har FCK scoret hele 18 mål, mens man blot har indkasseret tre styks og desuden holdt buret rent to gange.

Bo Svensson har en kasket på kasket på hovedet
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FCK's topscorer med Bo Svensson på sidelinjen er Youssoufa Moukoko og Jordan Larsson hver med tre mål. Tyskerens tre mål kom alle i 7-0-nedsablingen af SIF.

Dertil har både Viktor Dadason, Geovanni Vianney og William Clem alle scoret to mål i løbet af de fem kampe.

Næste kamp for FCK er på søndag mod FC Fredericia.

– Man skulle tro, vi ikke har noget at spille for

Mest læste

Notifications

Notifikationer