FCK’er misser kamp med bizar skade
Elias Achouri sad overraskende over mod Vejle, og det er der en grund til.

Da FC København søndag slog Vejle Boldklub med 4-1, var det uden Elias Achouri.
Ind til FCK fik brudt Vejle ned i slutfasen havde det været rart at smide Achouri i aktion, men det kunne Bo Svensson ikke.
Og det var der en noget, for ikke at sige meget, usædvanlig forklaring på, fortæller Bo Svensson til Bold og de øvrige medier i Vejle efter kampen.
- Det er lidt en freak-skade. Det er ærgerligt for os ærgerligt for Elias, men han var lidt for glad for at score et mål på hoved til træning og skadede så sin finger.

- Jeg er glad for, at vi kunne gøre det uden Elias. Han havde trænet supergodt i den her uge og kom ind og var med til at afgøre kampen i sidste weekend, så det var megaærgerligt, men som sagt håber vi, at vi har ham klar til onsdag, siger Bo Svensson om den kommende kamp, hvor FCK møder OB.
Achouri har spillet 17 af 27 ligakampe i sæsonen og har ikke haft samme effekt på FCK-holdet denne sæson som sidste år.
FCK går ind til de sidste fem kampe som øverst placeret i nedrykningsslutspillet og har desuden en pokalfinale mod FC Midtjylland 14. maj.

FC København












