Hylder ny FCK-teenager: Naturtalent!
Mohamed Elyounoussi og Bo Svensson er glad for det, FCK leverede i slutfasen af Vejle-kampen via især Viktor Dadason og Geovanni Ndjee.

Han skulle egentlig have spillet for FC Københavns U/19-hold, og han var da også forbi mandskabet, da han kom til Danmark i vinterpausen.
Men hurtigt fandt Jacob Neestrup og trænerteamet ud af, at der var bid i Geovanni Ndjee.
Søndag i Vejle viste den purunge angriber fra Cameroun så, at der er gods i ham, da han blev skiftet ind i anden halvleg mod Vejle og scorede to gode mål.
Jævnaldrende Viktor Dadason kom også på tavlen med sit første Superliga-mål, og der var stor glæde over slutfasen efterfølgende hos profilen Mohamed Elyounoussi.
- Han er en ung mand, en god afslutter, der altid jagter alt. Det er den der ungdommelige energi, man nogle gange har behov for, siger Mohamed Elyounoussi på Viaplay efter kampen.

- Det er en dygtig og powerfuld spiller, som har en masse naturtalent, men som også skal have slebet kanterne i spilforståelse og sådan nogle ting [til]. Han har en rigtig interessant profil. Han er heller ikke så langsom. Du kan også se, at Vejles forsvarsspillere har deres hyr med at kontrollere ham. Så det er en spiller, vi forventer meget af i fremtiden, siger Bo Svensson.
FC København er tilbage på førstepladsen i nedrykningsslutspillet og har i midtugen en perfekt mulighed for at sætte entydig kurs mod en playoffkamp ved at slå ottende-placerede OB i Parken.

FC København
OB











