Franculino i fokus ‘hjemme’ i Portugal Foto: Dilara Senkaya/REUTERS

Franculino i fokus ‘hjemme’ i Portugal

Den tidligere FCM-angriber får pludseligt opmærksomhed i Portugal.

Franculino krammer under en kamp i Conference League.
Foto: Dilara Senkaya/REUTERS

Franculino er kommet i fokus i Portugal.

Det store portugisiske medie A Bola har således udgivet en artikel med den tidligere FC Midtjylland-angriber som omdrejningspunkt.

Titlen er "Tidligere Benfica-spiller skinner i Trabzonspors derby-comeback".

Det sker på baggrund af Franculinos rolle i Trabzonspors 3-4-sejr ude mod Rizespor mandag.

Her var han med to mål en afgørende faktor i Trabzonspors comeback efter at være kommet bagud med 2-0.

Om 2-3-målet skriver A Bola:

- Franculino udviste kynisme og bragte gæsterne foran.

Efter Franculinos første mål fik Rizespor udlignet til 3-3, inden han atter slog til:

- Han kontrollerede bolden perfekt og sendte en flad afslutning afsted med venstre fod til 3-4.

Franculino krammer under en kamp i Conference League.
Foto: Dilara Senkaya/REUTERS

Også en anden tidligere FCM'er bidrog til comebacket, da Aral Simsir kort efter pausen scorede til 2-2.

Franculino tilbragte sine ungdomsår på Benficas akademi, inden FC Midtjylland lokkede ham væk fra den portugisiske storklub.

Han er dog født og opvokset i Guinea-Bissau, som han også repræsentere på landsholdsplan.

Trabzonspor indtager nu tredjepladsen i den tyrkiske Süper Lig med tre point op til Galatasaray.

Disse 11 Superliga-profiler kan snart forhandle frit

Mest læste

Notifications

Notifikationer