SL-profil stråler mod VM-værter: – Mit livs oplevelse Foto: Rich Storry/AFP/Ritzau Scanpix

SL-profil stråler mod VM-værter: – Mit livs oplevelse

Diego Kochen fik natten til søndag startdebut for USA.

Diego Kochen
Foto: Rich Storry/AFP/Ritzau Scanpix

Han er ejet af FC Barcelona, men tørner i denne sæson ud for Lyngby.

Diego Kochen har allerede leveret flere gode præstationer i Superligaen, og i den igangværende landsholdstermin har han taget den positive formkurve med over Atlanten.

Den 20-årige målmand har nemlig fået chancen på Mauricio Pochettinos amerikanske landshold, og den har han i allerhøjeste grad grebet.

Tidligere på ugen fik han debut, da han blev skiftet ind i pausen af opgøret mellem USA og Peru, men natten til søndag var han med fra start, da USA tog imod VM-medværterne fra Mexico.

Den unge målmand høstede efter opgøret roser i flere amerikanske medier.

Det amerikanske medie Fox Sports hæfter sig blandt andet ved, at Kochen repræsenterer noget, USA har savnet på målmandsposten i de senere år.

Ifølge mediet har amerikanerne haft svært ved at producere målmænd på internationalt topniveau og mener, at Lyngbys lejesvend er et af de største målmandstalenter, landet har set i flere år.

Diego Kochen
Foto: Rich Storry/AFP/Ritzau Scanpix

Det store potentiale blev for alvor tydeligt efter godt en times spil mod Mexico. USA førte 1-0, men Mexico pressede på for en udligning, og her diskede Kochen op med en stærk redning.

For Kochen selv var oplevelsen da også noget ganske særligt.

- Det er et af de største øjeblikke i hele mit liv, og jeg er utrolig taknemmelig for, at træneren viste mig den tillid, fortalte den unge keeper til Fox Sports efter kampen.

Lyngbys aftale med Diego Kochen gælder for hele den indeværende sæson og indeholder desuden en købsoption.

Efter 18 sæsoner: Tidligere AaB-favorit indstiller karrieren

Mest læste

Notifications

Notifikationer