Divisionsklub jubler over U/21-triumf: Havde fede data Foto: Aarhus Fremad

Divisionsklub jubler over U/21-triumf: Havde fede data

De to tidligere Aarhus Fremad-spillere Lucas Riisgaard og Kasper Kiilerich er begge udtaget til U21-landsholdet.

Lucas Riisgaard for Aarhus Fremad
Foto: Aarhus Fremad

Kasper Kiilerich og Lucas Riisgaard har været to store succeshistorier for Aarhus Fremad

De to nuværende Superliga-profiler havde sidste år sin daglige gang på Riisvangen i 1. Division, i dag blev de begge udtaget til det danske U21-landshold.

Udviklingen er gået meget hurtigt for de to spillere, særligt Lucas Riisgaard, der for bare to år siden spillede i Sjællandsserien for Såby Fodbold. Aarhus Fremad-direktør Jesper Blicher fortæller i et interview med Campo, at han heller ikke havde forudset at det skulle gå så hurtigt.

- Da vores rekrutteringschef kommer for et lille år siden, og siger: Jeg har scoutet ham her i Næstved. Han har altså nogle fede data, prøv lige at kigge på ham. Der havde jeg selvfølgelig ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at han et år senere skulle være på U21-landsholdet, siger Jesper Blicher til Campo.

Lucas Riisgaard for Aarhus Fremad
Foto: Aarhus Fremad

Blicher havde tidligt tro på, at Kasper Kiilerich kunne tage skridtet videre fra Aarhus Fremad.

- Jeg synes jo, at han har udviklet sig flot i fremad. Hen over foråret var jeg overbevist om at han var en af de bedste målmænd i 1. divisionen. Jeg har ikke tvivlet på, at han kunne gå op og blive fast mand i Viborg.

Artiklen fortsætter efter reklamen.

Fedt for Fremad

Jesper Blicher understreger, at udtagelserne er enormt positivt for klubbens selvforståelse.

Aarhus Fremads direktør poserer foran et Aarhus Fremad-logo
Fremad-direktør Jesper Blicher. Foto: Campo

- Vi har det rigtig godt med at være en platform for unge, talentfulde fodboldspillere, der skal videre, så det er dejligt at se deres udtagelse i dag. Vi har alle sammen glædet os over det i dag - både deres tidligere medspillere, men også alle os omkring holdet.

Kasper Kiilerich nåede at stå 44 kampe for Aarhus Fremad, mens Lucas Riisgaard spillede 13.

U21-landsholdstrænere Lars Knudsen har også udtalt sig om Lucas Riisgaard's hurtige vej til landsholdet.

SIF-komet på U21-landsholdet: En fantastisk historie

Mest læste

Notifications

Notifikationer