Forsvarsspiller har modbevist Brian Riemer Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Forsvarsspiller har modbevist Brian Riemer

Oliver Provstgaard har imponeret den danske landstræner.

Brian Riemer under præsentationen af truppen til de kommende landskampe
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Brian Riemer udtog tirsdag landsholdstruppen til Danmarks kommende Nations League-kampe.

Med i truppen er Oliver Provstgaard, som blev udtaget til landsholdet for første gang tidligere på året.

Provstgaard fik sidste sæson sit gennembrud i Lazio, hvor det blev til 27 kampe. Det overraskede Brian Riemer, der tidligere tvivlede på valget om at skifte til den italienske klub, da han frygtede, det var et for stort skridt.

Det fortæller han til Tipsbladet.

- Der må man sige, at han har modbevist mig fuldstændig. Nu spiller han med stor autoritet og stor kvalitet. Han er en spiller med en meget lys fremtid, siger landstræneren.

Brian Riemer under præsentationen af truppen til de kommende landskampe
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Landstræneren fortæller også, at han synes, den 23-årige forsvarsspiller fortjener stor kredit for det, han har leveret det seneste års tid.

Han understreger imidlertid også, at man skal huske på, at det kan gå op og ned med unge spillere.

- Men lad os nu lige holde fast og så huske på Lucas Høgsberg, der ikke er med i den her samling. Der er det med unge spillere, at ting går lidt op og ned. Det skal de også have lov til. Det skal vi også huske med Oliver.

I denne sæson har Oliver Provstgaard spillet samtlige 90 minutter i alle Lazios fem kampe.

To tidligere Aarhus Fremad-spillere er udtaget til U21-landsholdet:

Divisionsklub jubler over U/21-triumf: Havde fede data

Mest læste

Notifications

Notifikationer