Træner lover stort AaB-salg større rolle efter skadesmareridt
Skader har bremset Mathias Jørgensen, men nu begynder det at lysne for danskeren.

I vinter udskiftede Mathias Jørgensen Bodø/Glimt med Blackburn Rovers.
Den tidligere AaB-stjerne fik en ganske lovende start i det engelske, hvor han stort set hver gang var fast mand i startelleveren.
Efter sommerpausen har den 26-årige dansker størstedelen af tiden imidlertid været sat ud af spil med baglårsproblemer. Derfor er det blot blevet til én optræden for Blackburn i denne sæson.
I midtugen var Jørgensen tilbage i truppen og overværede hele opgøret mod Bristol City fra bænken. Blackburn-cheftræner Tony Mowbray er dog ikke i tvivl om, at danskeren snart får en større rolle.
- Jeg var bare lidt bevidst om, at det måske stadig var for tidligt at sende ham på banen og forvente, at han skulle løbe fra modstanderne.
- Men hans tid vil komme. Det sagde jeg også til ham forleden. Det er godt, at han nu træner hver dag og ikke længere holder igen eller passer på sig selv. Han sprinter, tackler, løber, hopper og glider ind i tacklinger.
- Jeg kan se, at han er klar til at spille, så der går ikke længe, før han kommer til at gøre en forskel i kampene, siger Blackburn-bossen til Lancashire Telegraph.

Jørgensen står noteret for fem scoringer i 21 kampe for Blackburn.
AaB solgte angriberen til Bodø/Glimt i sommeren 2025.
Ifølge Tipsbladet indbragte salget nordjyderne 26 millioner kroner. Jørgedensen scorede 27 mål i 52 kampe i den bolsjestribede uniform.
Tidligere Superliga-træner er svært imponeret over et andet stort AaB-salg:

AaB












