Efter personligt fravær: AaB-spiller tilbage i ‘begrænset omfang’
Han blev meldt ude på ubestemt tid som følge af personlige årsager – nu er AaB-spiller tilbage på træningsbanen.

Mikkel Kallesøe har siden juli været væk fra træningsbanen i AaB.
Den 29-årige spiller blev dengang meldt ude som følge af personlige årsager, men nu er han i første omgang tilbage i det, som klubben 'delvist'.
Kallesøe kommer den næste tid til at indgå i AaB-træningerne to gange i ugen.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
- Mikkel har haft brug for en tid uden fodbold, og han er fortsat i et forløb med henblik på at vende tilbage, siger AaB’s sportschef John Møller til klubbens hjemmeside.
John Møller slår fast, at Kallesøe har klubbens fulde opbakning.
- Fra AaB’s side bakker vi naturligvis Mikkel op bedst muligt, og vi glæder os over, at han oplever fremgang. Som nævnt tidligere så er det vigtigste i denne sammenhæng Mikkel som person, siger John Møller.

AaB oplyser medvidere, at Mikkel Kallesøe sandsynligvis ikke bliver en del af kamptruppen før efter årsskiftet.
Mikkel Kallesøe kom til AaB efter et brud med AC Horsens forrige sommer.
Læs mere om AaB her:

AaB
AC Horsens












