Teenager på vej i Brøndby: Kriminelt ikke at kende ham Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Teenager på vej i Brøndby: Kriminelt ikke at kende ham

Hvis ikke man allerede kender Tobias Ekstrand, så gør man som Brøndby-fan klogt i at notere navnet.

Thomas Nørgaard med en eftertænksom mine.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby IF har gennem sit Masterclass-system produceret adskillige talenter gennem årene.

Det kan også ses i klubbens nuværende førsteholdstrup, hvor spillere som Oskar Fenger og Jacob Ambæk har gjort deres indtog.

Men den næste Brøndby-angriber er lige på trapperne, og han har potentialet til at blive en af de helt store.

Navnet er Tobias Ekstrand, og selvom han kun lige er fyldt 16 år, så begynder han så småt at banke på døren.

Det er cheftræner Thomas Nørgaard naturligvis også bekendt med.

Og det mener han i øvrigt også, at folk med særlig interesse for Brøndby allerede bør være:

- Vi har et øje på rigtig mange af de drenge, som løber rundt dernede (i Masterclass, red.). Vi er rigtig mange, der har en fuldstændig oprigtig interesse i at vide, hvad der rører sig.

- Men Tobias Ekstrand er jo sådan en, hvor det næsten er en kriminel handling, hvis ikke du har styr på, hvem han er, siger Brøndby-cheftræneren til Campo og øvrige medier.

Thomas Nørgaard med en eftertænksom mine.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hvornår er han klar?

Tobias Ekstrand kom senest i fokus, da han i den netop overståede landsholdspause var afsted med det danske U17-landshold.

Her scorede han intet mindre end fire mål, da Qatar blev nedlagt med hele 9-0 af de danske talenter.

Sine bare 16 år til trods spiller han også fast i U19-Ligaen, hvor det er blevet til seks mål i seks kampe.

Men hvornår bliver han vist frem på førsteholdet?

- Tobias er en dygtig spiller, men jeg skal også lige minde om, at han var 15 år gammel, sidst jeg talte med ham (han fyldte 16 den 22. september).

- Han er yngre end min egen datter og på alder med min søn, som er født i 2010. Han er en dygtig spiller, der banker mange mål ind, men han skal også rammes ind og finde en vej, ligesom han er i gang med.

- Han har spillet en kamp mod Aston Villa for vores reservehold, og han har trænet med ved os flere gange. Han dypper fødderne og viser, hvem han er, siger Thomas Nørgaard.

Tobias Ekstrand skiftede i 2024 var FC Nordsjællands talentafdeling til Brøndby IF's ditto.

Hvilken krise? Brøndby og VAR knuser Lyngby

Mest læste

Notifications

Notifikationer