Se priserne: Derfor koster FCM mere end FCK
ANALYSE: FC Midtjyllands hold har kostet mere at samle end FCK’s. Men hvad betyder det for magtbalancen?

Når der søndag aften er topkamp i Superligaen i Herning, er det med et hamrende dyrt FC Midtjylland-hold.
Med de forbehold, der naturligvis skal tages for spilleres pris og udløste klausuler, har Campo set nærmere på, hvad de to klubbers hold og de mest anvendte spillere i truppen har kostet at købe.
Og her er FC Midtjylland mærkbart dyrere i transfers end det nuværende FC København, hvor der er skruet ned og sendt spillere ud med Kristjaan Speakmans ankomst som fodbolddirektør 1. juli.
Priserne nedenfor er opgivet i millioner danske kroner.

FC Midtjylland
Nordin Bakker: 0
Ousmane Diao: 20
Andreas Maxsø: 0
Mads Bech Sørensen: 0
David Martínez: 55
Pedro Bravo: 4
Denil Castillo: 30
Kjell Wätjen: 15
Philip Billing: 45
Friday Etim: 5*
Cho Gue-sung: 20
Forventet startopstilling: 194 millioner kroner


Rotation/bænk/skadet/karantæne
Hyun-seok Hong: 2
Rasmus Nissen Kristensen: 45
Mikel Gogorza: 0
Magnus Jensen: 8
Victor Bak: 0
Elias Ólafsson: 2
Júnior Brumado: 18
Martin Erlic: 45
Stanley Iheanacho: 3*
Mileta Rajovic: 2
Mikael Uhre: 0
Øvrige spillere: 125 millioner kroner
* Det er usikkert, hvad Friday Etim og Stanley Iheanacho har kostet i Fredericia og Mafra.

FC København
Diant Ramaj: 37 *
Junnosuke Suzuki: 10
Akos Markgraf: 10
Felix Beijmo: 0
Asger Sørensen: 7
Birger Meling: 15
William Clem: 0
Alex Kral: 0
Thapelo Maseko: 10
Mohamed Elyounoussi: 0
Robert: 15
Andreas Cornelius: 45
Forventet startopstilling: 149 millioner kroner

Øvrige spillere
Marcos López: 10
Thomas Delaney: 0
Maher Carrizo: 0
Viktor Dadason: 0
Geovanni Vianney: 0
Kenay Myrie: 8
Marvin Nasnas: 0
Runar Runarsson: 0
Mads Emil Madsen: 30
Rodrigo Huescas: 13
Magnus Mattsson: 30
Øvrige spillere: 91 millioner kroner

Stor forskel i lønninger
Det vil være naturligt at tro, at FC Københavns herredømme og styrke på transfermarkedet dermed er alvorligt udfordret.
Og stærke er midtjyderne da også, når det kommer til at betale transfers.
Til gengæld er personaleudgifterne i FC København tårnhøje.
394 millioner kroner står der i seneste årsregnskab, og mens et betydeligt, sandsynligvis tocifret millionbeløb af det er Champions League-bonus, er det et enormt beløb og langt mere end i FC Midtjylland.
Lønningerne både til de største profiler men også en stor del af den øvrige trup er meget høje.
Det er sandsynligvis mærkbart på vej ned under Kristjaan Speakman, men FCK er stadig førende på lønninger i Superligaen.
FC Midtjylland henter unge spillere dyrt men betaler dem ikke voldsomt høje lønninger, og alt i alt ender midtjydernes spillerbudget derfor med at være betydeligt lavere end FCK's.
Lokkemidlet er, at man ryger afsted til udlandet og tjener mere, end man kan i nogen Superliga-klub – og den historie er blevet betydeligt stærkere her i 2026 med salgene af Simsir, Lee, Franculino og Osorio.
Så selv om det er et meget pebret hold, FCM, især uden skader og karantæner, sender på banen, er FC København fortsat det største dyr på savannen i Danmark.

Cho Gue-sung
Danmark
FC København
FC Midtjylland
Mads Bech Sørensen
Mohamed Elyounoussi
Philip Billing
Rasmus Nissen Kristensen
Thomas Delaney












