Tengstedt undrer sig – Hvorfor ikke mere spilletid, Riemer?
Casper Tengstedt kan ikke forstå, hvorfor hans danske klubkammerat ikke fik mere spilletid på landsholdet.

Casper Tengstedt har med tre mål på tre kampe fået en fremragende start på tilværelsen i Toulouse FC.
Han måtte dog se til fra sofaen, da landsmanden og holdkammeraten Thomas Jørgensen drog afsted med det danske landshold for at spille Nations League.
Men Tengstedt var noget uforstående over for den begrænsede spilletid, der tilfaldt hans holdkammerat. Det fortæller han på et pressemøde med Toulouse torsdag aften.
- Jeg så kampene med Danmark. Jeg var lidt overrasket over, at han ikke spillede mere, end han gjorde, for han har gjort det rigtig godt her i begyndelsen, og han var inde i et godt flow, udtalte Casper Tengstedt på pressemødet, der er offentligjgort på Toulouse' hjemmeside.
Thomas Jørgensen fik to minutters spilletid i Danmarks første kamp mod Norge, og ellers måtte han se til fra bænken.

Tengstedt fortæller desuden, at de to tidligere Superliga-spillere har fået en rigtig god relation i deres første tid i Frankrig.
- Jeg så ham også spille, da han spillede i Danmark, så jeg kendte lidt til hans kvaliteter, og jeg synes, at de passer rigtig godt til mig. Indtil videre synes jeg, at vores relation har været rigtig god, og jeg tror kun, at den kan blive endnu bedre herfra.
En tredje dansk Toulouse-profil kunne tidligere fortælle, at han var i dialog med Brian Riemer inden landsholdsudtagelsen.

Danmark
Toulouse FC












