Portos regnskab afslører: FCK scorer milliongevinst Foto: Rita Franca/REUTERS

Portos regnskab afslører: FCK scorer milliongevinst

FC porto har fremlagt regnskabet for 2025/2026-sæsonen, og her fremgår det, at FCK allerede har tjent ekstra på Froholdt-salget.

Victor Froholdt i FC Porto
Foto: Rita Franca/REUTERS

Da Victor Froholdt sidste sommer skiftede til FC porto, sendte det godt 150 millioner kroner til FC København.

Torsdag blev Portos regnskab for 2025/2026-sæsonen offentliggjort, og her fremgår det, at det beløb allerede er steget.

Ifølge det portugisiske medie A Bola har Froholdt nemlig i sin første sæson i klubben opfyldt en række præstations- og målsætningsklausuler, der ser Porto sende endnu flere penge til den danske hovedstadsklub.

Regnskabet viser angiveligt, at Porto har måttet betale yderligere én million euro, svarende til 7,5 millioner kroner.

Mediet kan desuden fortælle, at bonusbetalingen kommer på et skidt tidspunkt for FC Porto. Regnskabet skulle nemlig vise et underskud på hele 21,1 millioner euros - altså i omegnen af det beløb, klubben samlet set har betalt for Victor Froholdt.

Victor Froholdt i FC Porto
Foto: Rita Franca/REUTERS

Udover danskeren har både Oskar Pietuszewski, Alberto Costa og Borja Sainz også aktiveret bonusklausuler, som Porto har måttet betale ekstra for.

Victor Froholdt har høstet store roser i sin første tid i Porto, og forleden blev han tildelt endnu en individuel pris.

Læs mere om det her:

Efter vild sæson: Victor Froholdt hædres på ny

Mest læste

Notifications

Notifikationer