Flick bekræfter: Barcelona-stjerne sidder ude
Barcelonas cheftræner Hansi Flick bekræfter torsdag, at en af klubbens helt store profiler må side ude i de kommende kampe.

FC Barcelona-profilen Raphinha måtte forlade Brasiliens landsholdslejr før tid efter at have pådraget sig en muskelskade i baglåret.
Det er naturligvis bekymrende for cheftræner Hansi Flick, der bestemt ikke ønsker at tage nogle chancer.
Selvom den aktuelle LaLiga-topscorer tidligere på ugen blev meldt klar til at spille igen, har Flick valgt, at han ikke skal på banen i Barcelonas kommende kampe. Det udtaler tyskeren på et pressemøde fredag eftermiddag ifølge Mundo Dortivo.
- Der er et eller andet, der generer ham, selvom der ikke er tale om en skade, og han skal passe på sig selv. Han havde tre skader i sidste sæson, og vi ønsker, at han skal være helt klar.
- Han spiller hverken mod Getafe eller Galatasaray, siger Hansi Flick ifølge Mundo Deportivo.

FC Barcelona må altså undvære deres kaptajn, når de lørdag aften tager imod Getafe i LaLiga og igen tirsdag, når catalanerne gæster tyrkiske Galatasaray i anden runde af Champions Leagues ligafase.
Sidste sæson var den 29-årige brasilianer plaget af flere skader, der begrænsede ham til kun 22 kampe i Laliga.

FC Barcelona
Galatasaray
Getafe
Raphinha













