Arsenal-stjerne meldes tæt på ny kontrakt
Arsenal og Declan Rice nærmer sig en ny aftale.

Få spillere har lige så stor andel i Arsenals nyfundne succes som Declan Rice.
Den engelske midtbanespiller har været helt og aldeles afgørende i det nordlige London, siden han kom til klubben i en rekordstor transfer fra West Ham i 2023.
Aktuelt står hans aftale dog til at løbe ud efter den igangværende sæson.
Der er dog længe blevet meldt om forhandlinger mellem parterne.
Ifølge BBC Sport er forhandlingerne nu så fremskredne, at man kender til detaljerne i en ny aftale.
Aktuelt tjener Declan Rice angiveligt 2,1 millioner kroner om ugen, men den nye aftale vil sende ham op på 350.000 pund, svarende til tre millioner kroner om ugen.
Det vil i givet fald betyde, at Declan Rice bliver klubbens bedst betalte spiller sammen med Bukayo Saka.

Lykkes det Arsenal at få en aftale på plads med Declan Rice, vil den engelske storklub have fået styr på et par særdeles vigtige kontraktforlængelser, efter man tidligere onsdag kunne præsentere en ny aftale med manager Mikel Arteta.

Arsenal
Declan Rice












