Har lært af Parken: Arbejdede ikke sammen
Forud for aftenens kamp fortæller Wales’ landstræner Craig Bellamy, at han har lært af sit holds fejl i nederlaget mod Danmark

Søndag aften fuldender det danske landshold den maratonlignende landsholdstermin, hvor man for fjerde gang skal i aktion.
I de tre foregående kampe er det blevet til en enkelt sejr, som faldt mod netop aftenens modstander.
Den walisiske landstræner forsikrer dog om, at man har lært meget af det første opgør mod Danmark.
Derudover har waliserne nu også hjemmebanefordelen.
- Vi var alt for nemme at spille imod i Parken mod Danmark. Vi arbejdede slet ikke sammen som hold. Vi var for passive.
- Vi organiserede os dårligt, vi gjorde det i lange perioder alt for nemt for Danmark at presse os, fortæller Wales' landstræner Craig Bellamy på et pressemøde forud for kampen, skriver Bold.
Danmark er en smule overraskende på andenpladsen inden opgøret, hvor man efterhånden godt kan kalde kampen søndag aften lidt af en skæbnekamp.
Tre mandskaber er på tre point, imens Portugal er stukket af i toppen med maksimumpoint.
Der er kampstart i Wales klokken 20:45 søndag aften.

Brøndby IF måtte undvære stjerne.

Brøndby IF
Danmark












