BIF-kaptajn hyldes i hjemlandet: Han var aggressiv
Luis Binks høster stor ros efter sin startdebut for Skotland.

Luis Binks fik startdebut for Skotland, da holdet vandt 2-0 over Nordmakedonien.
Efter opgøret høster Brøndbys kaptajn stor ros i hjemlandet.
- Det var en fremragende kamp af stopperen i venstre side. Han holdt sin position, han var aggressiv i sine dueller og han var glad for at træde frem i banen med bolden.
- Han arbejdede godt sammen med Robertson og lavede et flot ryk gennem forsvaret, da McKenna blev sendt afsted. Kunne ikke have vist sig bedre frem.
Sådan skriver mediet Scotsman, der også giver ham karakteren ni ud af ti.
The Scottish Sun stemmer i, selvom de "kun" giver Luis Binks syv ud af ti.
- Af en skotsk forsvarer at være ser han ekstremt komfortabel ud, når han har bolden. Han var flere gange med fremme i banen, og han holdt døren lukket i de få gange, makedonerne prøvede noget offensivt.
Det store skotske medie Daily Record hylder også Binks' evne til at blive farlig på den offensive del af banen, imens der noteres ros for at holde styr på angrebsstjernen Bojan Miovski. Her får han også karakteren syv ud af ti.
- Hans anden Skotland-start var langt mindre stressende end hans første mod Schweiz. Brøndby-stjernen spadserede gennem kampen og holdte Bojan Mioski (nordmakedonsk angriber, red.) stille, imens Binks også forvoldede skabte en del problemer for Nordmakedonien i den anden ende.

Danmark er hårdt ramt af skader.

Brøndby IF
Danmark












