Den næste Ambæk? 15-årigt BIF-talent har vanvittigt målsnit
Den blot 15-årige Tobias Baden Ekstrand har et voldsomt målsnit for Brøndby IF’s U17-mandskab.

Tobias Baden Ekstrand viser sig flot frem på U17-holdet i Brøndby IF i denne sæson.
Det er blevet til voldsomme 17 scoringer i 11 kampe for det bare 15-årige stortalent.
Derfor er angriberen fra årgang 2010 suveræn topscorer i U17-ligaen, selvom Brøndby ellers blot ligger nummer ni i rækken, hvor FC København er suverænt førerhold, der endnu ikke har tabt en kamp.
I et interview med 3point fortalte Ekstrand lidt om sin spillestil, da han skrev under på sin første kontrakt med Brøndby IF.
- Jeg er en moderne og teknisk god angriber, der har god spilforståelse og ved, hvor målet står, udtalte Tobias Baden Ekstrand i september sidste år til 3point.
Den 190 centimeter høje angriber har kontrakt med Brøndby IF til sommeren 2028 og har allerede fået debut for klubbens U19-hold.

Der er stort drama omkring Brøndbys tilskuerstraf.

Brøndby IF












