Riemer med én ændring efter Højbjerg-drama
Brian Riemer har ikke lyttet til sin landsholdsanfører.

Inden længe skal Danmark forsøge at sætte Wales på plads hjemme i Parken.
I dagene op til har det helt store spørgsmål været, om der denne gang ville være plads til både anfører Pierre-Emile Højbjerg og Morten Hjulmand.
Det skyldes ikke mindst, at Højbjerg efter 3-2-nederlaget i Norge i torsdags gav udtryk for at det ikke var optimalt, at både han og Morten Hjulmand spillede på samme tid.
Marseille-danskeren måtte sidenhen til tasterne for at undskylde for sine udtalelser.

Ikke desto mindre har ordene skabt stor debat, men Brian Riemer har til søndagens kamp mod Wales valgt at ignorere sin anførers ord.
I hvert fald starter både Pierre-Emile Højbjerg og Morten Hjulmand inde igen.
Den eneste ændring sammenlignet med Norge-kampen er, at Victor Froholdt er røget på bænken, mens Gustav Isaksen i stedet starter inde.
Du kan se Danmarks startopstilling nedenfor:
Filip Jørgensen
Joakim Mæhle
Joachim Andersen
Oliver Provstgaard
Rasmus Nissen Kristensen
Pierre-Emile Højbjerg
Morten Hjulmand
Mikkel Damsgaard
Gustav Isaksen
Rasmus Højlund
Patrick Dorgu
Kampen mellem Danmark og Wales fløjtes i gang søndag klokken 18.00.

Danmark
Pierre-Emile Højbjerg












