FCM-boss: Vi er fodboldens Silicon Valley Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

FCM-boss: Vi er fodboldens Silicon Valley

Fodboldklubber ved efterhånden alt om verdens unge talenter gennem et større brug af data – og FCM går forrest.

FC Midtjyllands logo
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland lavede flere flotte salg i sommerens transfervindue.

Heriblandt var Dario Osorio, som nu er at finde i Crystal Palace i Premier League. En spiller FCM havde øjne på, længe før de hentede ham.

Det fortæller FC Midtjyllands tekniske direktør, Kristian Kjær, i et interview med BBC, hvor Kjær forklarer, hvorfor data er så vigtig en del af scouting i moderne fodbold.

Fodboldklubber har grundet stigende tilgængelighed af optagelser, dataanalyse og AI efterhånden dækket en stor del af verdens talenter.

Ifølge Kristian Kjær er det derfor næsten ikke muligt at finde et talent, der ikke allerede er kendt.

- Den slags skjulte perler findes næsten ikke længere i fodbold. Nogle gange gør de, men det er sjældent, siger den tekniske direktør.

Artiklen fortsætter efter billedet

Dario Osorio i aktion for FC Midtjylland inden salget til Crystal Palace
Dario Osorio er blandt de spillere, som FC Midtjylland har hentet i en ung alder, udviklet og solgt videre.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland er blevet kendt i Europa på at være en af de mest innovative klubber, fordi de benytter sig af analyser.

- Vi arbejder på begge måder. Vi har subjektiv scouting, mere klassisk videoscouting, live scouting, et netværk, folk vi stoler på i klubben og også vores partnere. Og så har vi datascouting, forklarer Kristian Kjær.

Netop data er utrolig vigtigt for FC Midtjylland, der både benytter sig af de i scouting og at optimere dødboldssituationer.

Alligevel kan man ikke satse hele butikken på objektiv data, da man også har brug for noget subjektivitet til at træffe de rigtige valg.

- Data er ekstremt vigtigt, fordi det giver dig et objektivt værktøj, du kan læne dig op ad. Men vi kan ikke bare tænde computeren og bede den fortælle os, hvem vi skal skrive under med.

- Vi skal også kende den kulturelle baggrund og familiemæssige baggrund for at sikre os, at vedkommende passer ind i vores fodboldklub, siger direktøren.

Han synes, at data har været med til at give klubben muligheder for at skrive under med nogle rigtig gode, unge spillere, men man kan bare ikke udelukkende benytte sig af data.

Det er kæmpesalg som Dario Osorio, Franculino og Ousmane Diomande nogle af de seneste eksempler på.

- Jeg ser Midtjylland lidt ligesom Silicon Valley for techvirksomheder - vi har produceret så meget talent gennem årene, siger Kristian Kjær med henvisning til det berømte område i Californien, hvor virksomheder som Apple, Facebook og Google stammer fra.

- Vi kan tillade os at fokusere udelukkende på udviklingen. Vi skal selvfølgelig også vinde, men det er et lidt mere sikkert miljø.

- Det vi plejer at sige er, at hvis du vil fokusere på din karriere som fodboldspiller, så skal du komme hen til os, for det er det eneste, vi gør. Det er det, vi er eksperter i.

Kristian Kjær er sikker på, at FC Midtjyllands rekordsalg passer godt til den bedste engelske række:

FCM-boss er sikker: Storsalg passer rigtig godt til Premier League

Mest læste

Notifications

Notifikationer