Cornelius’ fremtidsplaner: Flere scenarier i spil
Fremtiden er fortsat uvis, selvom kontrakten udløber til juni.

Søndag eftermiddag sendte han FCK's medrejsende fans i ekstase.
Andreas Cornelius blev, med kampens enlige scoring, matchvinder mod de evige rivaler fra Vestegnen, da sæsonens første Derby løb af stablen på Brøndby Stadion.
Den høje angriber har af flere omgange været i FC København, men Cornelius er for nuværende usikker på, hvor karrieren fortsætter, når hans eksisterende aftale løber ud.
Den 33-årige Derby-matchvinder har nemlig kontraktudløb med Løverne i udgangen af juni 2027, og han kan derfor forhandle frit med andre klubber allerede til januar.
Men ifølge Cornelius skal FC Københavns fans ikke frygte, at han stryger ud og finder en ny arbejdsgiver, så snart han har muligheden.
- Jeg har ikke behov for at få noget på plads lige nu. Jeg har haft en lang karriere, så jeg stresser ikke over noget, fortalte Cornelius til Campo og de resterende medier efter søndagens Derby.

Samtidigt er han dog også bevidst om, at karrieren ikke nødvendigvis fortsætter i hovedstaden.
- Jeg er rimelig afklaret med, at der kan være flere scenarier til sommer.
- Det kan være, at jeg fortsætter her. Det kan være, jeg skal finde et andet sted, eller det kan være, jeg stopper med at spille fodbold. Alt er i spil.
En af Cornelius' holdkammerater er ikke udtaget til landsholdet forud for de kommende Nations League-kampe, selvom han føler, at han gør, hvad han kan for at komme i betragtning.

FC København












