Skuffet Brøndby-anfører: Vi er ramt på selvtilliden
Luis Binks mærker et par selvtillidsramte holdkammerater

📍 Campo på Brøndby Stadion
Søndag eftermiddag tabte Brøndby IF atter i Superligaen.
Nederlaget til FC København markerede klubbens fjerde Superliga-nederlag på stribe, og efter en flyvende sæsonstart er det igen blevet hverdag i Brøndby.
De blågules anfører, Luis Binks, har på fornemmelse, at den negative formkurve har sat sig i truppen og affødt selvtillidsproblemer på Vestegnen.
- Vi har haft to svære kampe – først mod Midtjylland på udebane og så FC København hjemme.
- Når man så taber nogle kampe i træk, giver det et knæk i selvtilliden, og jeg tror, det er det, der er det største problem, fortæller Binks til Campo og den resterende presse.
Af netop den årsag vurderer kaptajnen, at landskampspausen lander på et tørt sted for Brøndby.

- Vi får lidt tid til at kigge på, hvad der ikke fungerer, og hvad vi skal have forbedret. Og så har vi tre uger til at få rettet op på tingene. Den næste kamp er mod Lyngby, og den skal vi vinde, så simpelt er det.
25-årige Luis Binks skal i øvrigt selv på landholdstjeneste med Skotland i de kommende uger.

Brøndby IF
FC København












