AGF jagter den 10. pokaltitel: Vi går all in
Jakob Poulsen fortæller til Bold, at AGF går all in i jagten på triumf i Betano Pokalen.

Den aarhusianske drøm om klubbens 10. pokaltitel lever i bedste velgående.
Onsdag aften spillede AGF sig videre i Betano Pokalen med en stensikker 1-6-sejr på udebane mod BK Skjold.
De Hviie fik tidligere på året endt trofætørken med sejren i Superligaen, men i pokalturneringen har AGF ikke stået øverst på sejrsskamlen siden 1996.
Det vil Jakob Poulsen ændre på i denne sæson, fortæller han til Bold.
- Pokalturneringen er vigtig. Der er to muligheder for at vinde en titel her i landet, at blive dansk mester eller vinde pokalturneringen.
- I min optik ville det være fuldstændig åndssvagt ikke at gå all in, fortæller han til Bold og uddyber:
- Man skal vinde fem runder, og så står man med en pokal. Det er en stor ting, siger AGF-bossen.

AGF var senest i pokalfinalen i 2024, hvor Silkeborg IF tog fusen på holdet fra Smilets By.
Læs mere om sejren mod BK Skjold her:

AGF












