Comeback nærmer sig for FCK-back
FC København’s Rodrigo Huescas er efter egen overbevisning snart klar til at spille igen

Elleve måneder.
Så lang tid er det siden at Rodrigo Huescas har været i aktion for FC København.
I godt et år har mexicaneren siddet ude med en grim korsbåndsskade, som han pådrog sig mod Qarabag i Champions League. Men nu er han altså snart tilbage. Det udtaler han selv til FCKTV.
– Jeg kan spille snart, jeg har det rigtig godt, men fysioterapeuterne har sammen med træneren taget en beslutning. Om to-tre uger, det er, hvad jeg kan sige lige nu. Jeg har det godt, men respekterer beslutningen.
– Den sidste del af den her proces er svær, fordi man er der og føler, at man kan spille. Man er i fuld træning, men kan ikke være med i kampene, jeg savner også bare at være på bænken. Selvfølgelig respekterer jeg den beslutning, der er taget, udtaler Rodrigo Huescas til FCKTV.

Den 22-årige højreback kom til hovedstadsklubben i sommeren 2024 fra Cruz Azul i hjemlandet.
Han nåede at optræde 55 gange i FCK-trøjen inden hans skrækskade.

FC København












