Superliga-raket og AGF-guldfugl udtaget til U21-landsholdet Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix / Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Superliga-raket og AGF-guldfugl udtaget til U21-landsholdet

Lucas Riisgaard og Frederik Emmery skal afsted med U21-landsholdet.

En collage af Lucas Riisgaard og Frederik Emmery.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix / Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Efter blot 14 kampe for Næstved Boldklub i landets tredjebedste række rykkede Lucas Riisgaard i vinter til Aarhus Fremad.

På Riisvangen strålede den lynhurtige kantspiller, og da Morten Dahm Kjærgaard blev ansat i Silkeborg IF, lokkede han raketten med til Søhøjlandet.

Også i Silkeborg har han vist prøver på sit talent - og ikke mindst den utrolige fart - og det har nu kastet en stor belønning af sig i form af en udtagelse til U21-landsholdet.

Det samme gør sig gældende for AGF's Frederik Emmery, der ligesom Riisgaard har taget Superligaen med storm i den nye sæson.

Det er første gang nogensinde i karrieren, at Riisgaard er inde over et U-landshold, mens Emmery har to landskampe på U19-landsholdet under bæltet.

En collage af Lucas Riisgaard og Frederik Emmery.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix / Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Riisgaard er dog ikke den eneste, der har en fortid i Aarhus Fremad, som landstræner Lars Knudsen har udtaget til U21-landsholdet.

Det samme er Kasper Kiilerich, der efter lejeopholdet i det nordlige Aarhus er vendt retur til Viborg FF.

Udover talenterne i Superligaen er der også flere store navne, der udfolder sig i udlandet, heriblandt August Priske, Noah Nartey, Lucas Høgsberg, Clement Bischoff og Silas Andersen.

I alt er der 11 spillere i truppen, der til dagligt spiller i Superligaen.

Se den fulde U21-trup herunder:

Theo Sander
Kasper Kiilerich
Aske Andresen
Lukas Kirkegaard
Tobias Storm
Lucas Høgsberg
Villads Nielsen
Sabil Hansen
Julius Berthel Askou
Marcus McCoy
Lasse Flø
William Clem
Justin Janssen
Silas Andersen
Max Ejdum
Valdemar Byskov
Oscar Højlund
Noah Nartey
Frederik Emmery
Clement Bischoff
Lucas Riisgaard
August Priske
Conrad Harder

I det kommende landsholdsvindue venter der kampe i EM-kvalifikationen mod Belarus, Østrig og Belgien.

AGF-komet beæret over landsholdspåstand

Mest læste

Notifications

Notifikationer