OB-helt havde interesse fra hjemlandet: Må se i fremtiden
Det var ikke på tale, at OB’s nye angriber skulle hjem til Sverige, selvom der var løs interesse.

Alexander Ahl-Holmström blev dagens mand i skysovs, da OB fik en tiltrængt sejr i Superligaen denne weekend.
Her dukkede den nye svenske OB-angriber op i feltet og pandede sejrsmålet i hus mod Randers FC.
Den svenske angriber kom til Fyn denne sommer fra tyske Magdeburg, men trods interesse fra hjemlandet, var Holmström ikke i tvivl om, at OB var det rette valg for ham.
Det fortæller han til Fotbollskanalen.
- Jeg hørte, at der var interesse, men det var ikke noget, jeg tænkte på på det tidspunkt, og i stedet endte det med at blive Danmark, så det var godt. Der var intet konkret.
Alexander Holmström har tidligere banket mål ind for svenske GAIS, og den nye OB-angriber er da heller ikke afvisende for, at en retur kan ske i fremtiden - selvom det ikke var på blokken denne sommer.
- Som alle ved, har jeg et godt forhold til Gais og folk i klubben, da jeg havde en rigtig god tid der og har gode følelser for klubben, men nu gik det ret hurtigt med Odense, så vi må se, hvad der sker i fremtiden. Jeg tror heller ikke, det var Gais' prioritet nu at hente en angriber, så vi havde aldrig den slags diskussioner i løbet af dette vindue, siger OB-angriberen til Fotbollskanalen.

Det er indtil videre blevet til fem kampe for Alexander Holstrøm i OB-trøjen.
Scoringen mod Randers FC var svenskerens første for den fynske klub.
En af OB's unge stortalenter skal muligvis vise sig frem i udlandet.
Læs mere her:

OB
Randers FC












