Nørgaard reagerer på BIF-udvisning: Mangler fingerspidsfornemmelse Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Nørgaard reagerer på BIF-udvisning: Mangler fingerspidsfornemmelse

Brøndby IF fik en dyr udvisning i de døende minutter af mødet med FC Midtjylland mandag aften.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo på MCH Arena

Brøndby blev kørt ud af græstæppet mandag aften på MCH Arena, hvor vestegnsklubben blev sendt hjem med et nederlag på 1-4 mod FC Midtjylland.

I de sidste minutter var der endnu mere malurt i bægeret for Thomas Nørgaard og Brøndby, da polske Bartosz Slisz fik to gule kort i rap, hvilket kostede anføreren en udvisning.

Det betyder, at Slisz ikke kommer i spil i søndagens derby mod FC København.

Efter kampen var cheftræner Thomas Nørgaard skuffet - men mest af alt over dommerens beslutninger over at tildele Brøndby-slideren to gule kort.

- Jeg når faktisk ikke rigtig at se det, så jeg har kun lige fået det genfortalt. Man kan jo starte med at sige, at Bartosz er jo den, der er mest ked af det. Det er jo ærgerligt for både ham og for os, at vi skal miste og mangle ham i det her derby, der kommer lige om lidt, siger Thomas Nørgaard og fortsætter:

- Men det er jo endnu højere grad ærgerligt, synes jeg, på en dag, hvor vi i forvejen har det svært, at dommeren måtte mene, at han teer sig så voldsomt på et tidspunkt, hvor det er, at vi er bagud 1-4, at han fortjener et dobbelt gult kort.

Brøndby-cheftræner mener selv, at flere andre spillere i Superligaen er sluppet billigere tidligere.

- Der kan jeg se rigeligt med situationer, hvor der er spillere, som har spillet i den danske Superliga lidt længere, som der løber op og konfrontere dommeren. Og det er jo fingerspidsfornemmelsen, så jeg er ikke efter, at de andre skal have et kort.

- Jeg er efter den fingerspidsfornemmelse, at den også bliver udvist i den der. Giv ham det gule kort, fortæl ham, at han skal tie stille, og så lad os komme videre der, siger Thomas Nørgaard til Campo og den øvrige presse efter nederlaget til FC Midtjylland.

Næste opgave for Brøndby IF og Thomas Nørgaard er i Betano Pokalen, hvor Vejle Boldklub venter.

Bartosz Slisz var selv helt uforstående og ærgerlig over det røde kort.

Læs mere her:

Derfor fik Brøndby-kaptajn rødt: Forstår det ikke

Mest læste

Notifications

Notifikationer