Dommerformand om fejl i Farum: Stor respekt for Karlsen Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Dommerformand om fejl i Farum: Stor respekt for Karlsen

Dommerformand Michael Johansen er ærgerlig over søndagens fejl i Farum, men støtter derudover Jakob Karlsen.

Jacob Karlsen dømmer AGF-FCN.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det helt store tema fra søndagens Superliga blev en kendelse tidligt i kampen mellem FC Nordsjælland og AGF.

FCN's Runar Norheim bankede en albue i brystkassen på AGF's Magnus Knudsen, men forseelsen blev ikke fanget af dommer Jacob Karlsen i første omgang.

Derfor blev han kaldt ud til VAR-skærmen, men det endte kun med et gult kort til Runar Norheim.

Siden har Jacob Karlsen beklaget og erkendt, at det skulle have været et rødt kort. Det har han gjort i interviews med både TV 2 og Viaplay.

Campo har rakt ud for en kommentar fra DBU og dommerformand Michael Johansen, der blev spurgt ind til brugen af VAR og hans syn på selve situationen i Farum.

Jacob Karlsen dømmer AGF-FCN.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det har medført følgende skriftlige svar:

- Vi er ligesom Jacob Karlsen ærgerlige over fejlen. Vi opfordrer altid vores dommere til at stå på mål for deres kendelser og også erkende det, når der er begået en fejl. Derfor har vi stor respekt for, at Jakob Karlsen stillede sig frem og udtalte sig efter opgøret i Farum søndag aften. Vi vil derfor henvise til hans interview efter kampen.

- Helt generelt kan jeg sige, at vi selvfølgelig evaluerer og bedømmer vores dommere løbende i sæsonen, og så laver vi en samlet evaluering efter sæsonen i stedet for kun at se på enkelt kamp, lyder svaret.

FC Nordsjælland endte med at vinde opgøret 2-0. Stillingen var 0-0 på tidspunktet for hændelsen.

Du kan læse Jacob Karlsens erkendelse af fejlen her:

Dommer erkender: Burde have været rødt kort til FCN

Mest læste

Notifications

Notifikationer