Cheftræner reagerer på vilde udsagn: Hvad gavner det? Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Cheftræner reagerer på vilde udsagn: Hvad gavner det?

Superliga-cheftræneren forstår ikke, folk vil lægge navn til og bruge tid på halsløse angreb på ham og spillere.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Randers FC's cheftræner Rasmus Bertelsen er vant til at stå model til vilde udsagn og kommentarer på sociale medier.

Han og mange andre trænere og fodboldspillere er vant til at få hældt digitale skidtspande ud over sig, for eksempel når holdenes resultater svigter.

Og Bertelsen, Superligaens længst siddende cheftræner, kan ikke forstå, hvad angrebene skal gøre godt for.

- Generelt synes jeg ikke, at det gavner at sidde og lukke det der ud. Kasper Hjulmand (tidligere landstræner, red.) sagde vist engang, at "folk sidder og kaster op i tastaturet". Jeg ved ikke, hvad de tror, det vil gavne? Nogle gange tror jeg, at fans lige får afreageret på fem sekunder, og så tænker de ikke mere over det. Men så står det der stadig til evig tid, hvad de lige har skrevet. Det kan jeg kun trække på skulderen af, siger Rasmus Bertelsen til TV 2 Sport.

En lang række spillere og trænere i Danmark og ikke mindst udlandet har tidligere fortalt om de vilde ting, der bliver skrevet om dem på sociale medier.

Noget, der nogle gange kammer over i trusler, racisme og andre former for had.

Divisionsforeningen og Spillerforeningen satte sidste år fokus på dårlig adfærd på stadion og sociale medier i kampagnen 'Stop før stregen', noget der dog ikke har forhindret flere racismesager i 2026, herunder på stadion i Vejlby i Århus rettet mod FCM- og Brøndby-spillere, og senest angiveligt i sidste weekend fra Silkeborgs fanafsnit mod AGF's Mikael Anderson.

AGF-stopper: Pilen peger indad

Mest læste

Notifications

Notifikationer