BIF-boss: Derfor hentede vi ikke endnu en nier
Julius Ohnesorge har besvaret Brøndby-fansene’s spørgsmål om transfervinduet.

Patrick Mortesen blev den eneste angriber, som Brøndby IF fik hentet i sommerens transfervindue.
Men hvorfor kom der ikke en til, som kunne træde direkte ind i startopstillingen?
Det har mange Brøndby-fans nok spurgt sig selv om. Heldigvis for dem får de nu svar, for klubbens fodbolddirektør, Julius Ohnesorge, har besvaret spørgsmålet i et interview på Brøndbys Youtube-kanal.
- Jeg tror, vi prøvede at bygge truppen på den mest sammenhængende måde. Vi kiggede på vores trup, og vi havde allerede Jacob (Ambæk, red.), som havde brudt igennem på førsteholdet og præsterede på et meget højt niveau sidste år. Og vi var også meget håbefulde og overbeviste om, at han kunne tage det næste skridt i år, siger Julius Ohnesorge
- Og så havde vi Filip Bundgaard, som kom tilbage fra en skade i de sidste faser af sidste sæson, og som vi også følte kunne gøre en forskel. Så havde vi Oskar (Fenger, red.), der langsomt kom op fra Materclass.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi stolede selvfølgelig på udviklingen af vores egne spillere. Ud fra det vi så sidste år fra Jacob specifikt, men også hos de andre, kunne vi se, at de kan give os kvalitet og at de også har plads til at udvikle sig.
Hverken Filip Bundgaard eller Jacob Ambæk, der i øjeblikket sidder ude med en skade, har formået at score i Superligaen i indeværende sæson.
Oskar Fenger og Patrick Mortensen står noteret for et enkelt mål hver.

Brøndby IF












