Forlod Superligaen i 2025: Bød 60 millioner
Der har været seriøse bud på den danske offensivprofil Victor Lind.

Det var store penge, der var på bordet i sommer, da udenlandske klubber begyndte at se nærmere på Victor Lind.
Som Campo rapporterede omkring transferdeadline, var der bud efter Lind fra Tyskland, og ifølge svenske Fotbollskanalen var det Augsburg og Mainz, der var på banen med bud på omkring 60 millioner kroner.
I et interview fortæller Lind nu om interessen, og den tidligere FCM-spiller tager situationen ganske roligt.

- Jeg talte med [sportschef] Micke Hjelmberg, og sagde, at jeg var glad for at være her, og at der var ingen stress om at tage næste skridt, siger Victor Lind til Fotbollskanalen.
- Det var fint med interessen. En kvittering for, at man har gjort det godt. Men jeg synes om at være her og vil gerne vinde guld, siger den danske offensivspiller.

Victor Lind og Hammarby har en chance for at vinde guld med otte point op til IK Sirus på førstepladsen og ti kampe til at indhente den overraskende etter i rækken.
Lind rykkede til Sverige i januar 2025 fra FC Midtjylland.
Et år senere skiftede han i en stor intern Allsvenskan-handel fra Brommapojkarna til Hammarby, og her har han ni mål og ni assists i 20 ligakampe.

FC Midtjylland












