Rødt kort efter tre minutter: Vanvittigt CL-drama
Slavia Prag og Lens leverede en vild anden halvleg i Champions League.

Efter en særdeles kedelig første halvleg leverede Slavia Prag og Lens en vanvittig anden halvleg.
20-årige Mikulas Konecny blev indskiftet for værterne i Prag, men det blev en kort fornøjelse for ham.
Blot tre-fire minutter senere blev han præsenteret for et direkte rødt kort efter et VAR-tjek som følge af en voldsom tackling.
Men bare to minutter efter udvisningen kom det reducerede hjemmehold foran på scoring af slovenske Danijel Sturm.
Sloveneren lavede to mål for Slavia, der i kampens overtid så ud til at vinde 2-1, men gæsterne leverede et vanvittigt comeback.
To scoringer i overtiden betød, at franskmændene kunne rejse hjem med alle tre point og en 2-3-sejr.
Det var på papiret ikke nogen drømmekamp, men den anden halvleg leverede alt det som Champions League-fodbold skal kunne. Bravo!

AGF's banemænd fik hård medfart.














