Drømmedebut for tidligere FCK- og SIF-talent
Alexander Simmelhack fik en fantastisk debut for IFK Göteborg.

Alexander Simmelhack har trods sin unge alder allerede været på en del adresser.
Den 20-årige angriber har allerede været forbi Randers FC, FC København, AC Milan og senest Silkeborg IF.
Nu er den 190 centimeter store angriber draget til Sverige, hvor han har underskrevet en kontrakt hos IFK Göteborg.
Mandag fik han en drømmedebut for sin nye arbejdsgiver.
De forsvarende mestre Mjällby AIF blev nedlagt med 1-4 i Allsvenskan.
Danske Alexander Simmelhack noterede sig for gæsternes andet mål og fik derved en vidunderlig debut i det svenske.
I alt var der seks danskere i staropstillingen i opgøret. Hos Mjällby startede Max Nielsen, Mads Enggaard og Jeppe Kjær inde, imens David Kruse og Jonas Bager gjorde Simmelhack selskab hos gæsterne.
Max Fenger blev også skiftet ind og var Simmelhacks angrebskollega i ti minutters tid.
Angriberen har fået en kontrakt, der løber indtil sommeren 2030 hos IFK Göteborg.

Den danske landstræner lurer på, hvordan holdet skal sættes sammen.

FC København
IFK Göteborg
Randers FC
Silkeborg IF













