Højlund bekræfter AC Milan-interesse: Jeg var aldrig i tvivl
Den danske landsholdsangriber bekræfter, at der sidste sommer var konkret interesse fra AC Milan.

Rasmus Højlund stråler i Italien.
Sidste sæson fik danskeren en total genoplivning, da han var udlejet til Napoli. Han nettede 16 gange og genfandt den målform, der i sin tid gjorde ham til et af Europas varmeste angrebstalenter.
Det flotte output fik denne sommer italienerne til at aktivere den præstationsbetingede købsoptions på Højlund, der dermed kunne veksle lejeaftalen med et permanent ophold i Napoli.
Men tingene kunne have udspillet sig markant anderledes for landsholdsangriberen, der i et interview med det italienske sportsmedie, La Gazzetta dello Sport, forklarer, at han også havde samtaler med en anden italiensk gigant sidste sommer.
- Jeg snakkede med klubben (AC Milan, red.), og jeg var på udkig efter muligheder. Milan er en historisk stor klub, men da jeg hørte, at Napoli var interesseret og Conte ringede til mig, var jeg ikke i tvivl.

Og valget faldt som bekendt på Napoli og samarbejdet med Antonio Conte, som Højlund i selvsamme interview sender rosende ord efter.
- Jeg har haft en god tid med Conte. Han har hjulpet mig meget med mit spil, især med at blive bedre med ryggen mod målet.
Denne sommer måtte Højlund og resten af holdkammeraterne i Napoli dog vinke farvel til netop Conte, der forlod trænerjobbet efter eget ønske.
Rasmus Højlunds tidligere arbejdsgiver skal torsdag aften i aktion, og københavnerne kan potentielt bringe et nyt offensivt kort i spil. Læs mere her:

AC Milan
Napoli
Rasmus Højlund













